Stine Rex – gør det simpelt. En fortælling om Danmarks bedste ultraløber
En portrætbog skrevet af Heidi Egebjerg Johansen
Ultraløb stiger eksplosivt i popularitet i disse år, og over alt i verden pibler det frem med stærke løbere, der præsterer det mest fantastiske og til tider ufattelige, uden at de nødvendigvis får den hæder, de fortjener. På trods af den stigende popularitet forbliver ultraløb en tilskuerfattig sport med en ofte ringe mediedækning.
En af de få herhjemme, som både sponsorer og medier dog med rette har fået øje på, er Stine Rex. Og med sin portrætbog om den lille energiske, humørfyldte og sejlivede ultraløber og rekordindehaver, sætter Heidi Egebjerg Johansen med sin bog om ”Danmarks bedste ultraløber” Stine op på den piedestal, hun fortjener.
Heidi E Johansen og Stine Rex som tilsammen har begået bogen – den ene som skribent den anden som udøver.
Bogen er baseret på samtaler mellem de to, og gennemgår Stines store løbsbedrifter, siden hun fik sin debut på ultraløbsscenen i 2015. Og den slår med syvtommersøm fast, at her står vi med et talent helt ud over det sædvanlige og med stor international rækkevidde. Stine er en stjerne!
The Greatness of Running som platform
Heidi Egebjerg Johansen står bag løbebloggen ”The Greatness of Running”, hvor hun har en trofast læserskare (heriblandt et medlem af redaktionen) og skriver i et dejligt let og levende sprog om alle sine egne løbeeventyr. Men hun skriver også om sine løbehelte, som hun er blevet fascineret af undervejs, og det er i den ånd, denne bog er skrevet og skal læses. Som en lang hyldest. Heidis fascination af og beundring for Stine skinner tydeligt igennem alle siderne i bogen. Og hun formår at give den videre til os, læserne.
Man kan ikke andet end at holde af Stine og beundre hende ikke kun for hendes løbepræstationer, som er helt usædvanlige, men for hele hendes tilgang til løbet i særdeleshed og livet generelt. Stine løber uden ur, bekymrer sig ikke om sin ernæring, har sjældent styr på det praktiske og en gang imellem heller ikke helt på sig selv. Så står manden Dan klar i kulissen til at sørge for, at Stines uudtømmelige energi kanaliseres i den rigtige retning – og redde hende om nødvendigt, når kroppen enkelte gange strejker. Al ære og respekt for at Dan, med en god blanding af kærlighed, empati og disciplin, formår at ”dyrke” talentet Stine og give hende de allerbedste udfoldelsesmuligheder. Uden sin familie kunne ultraløberen Stine ikke præstere, som hun gør, konkluderer Heidi.
Man kan godt som læser savne lidt mere reflektion over den rolle, ultraløbet egentlig spiller for Stine. Hvad driver hende – udover det faktum, at hun er god til det? Hvad finder hun i løbet som gør, at det nu er hele familiens omdrejningspunkt?
Heidi beskriver Stine som et handlingsmenneske, der ikke stiller sig selv de store filosofiske spørgsmål om, hvorfor hun har det bedre med at løbe 65 kilometer end at sidde i flere timer til en familiemiddag. Stines energi er fysisk, hun er som et overopladet batteri, der har stort behov for at bevæge og handle sig igennem livet fremfor at spille tiden med lange overvejelser.
Dermed kommer vi heller ikke, som læsere, nærmere på, hvad det lige er, Stine søger og finder i sit løb. Men det blev vi jo også advaret om allerede i titlen – ”gør det simpelt”. Det er, hvad det er. Og det her er en uforbeholden og velfortjent hyldest til ultraløberen Stine Rex.
Jeg løber, altså er jeg.
