GR5 som et etapeløb- et projekt af de større

Trailmagasinet følger de to ultraløbere Søren & Christian som har sat sig for at løbe den klassiske vandrerute GR5 i sin fulde længde fra Kysten i Holland til Nice ved Middelhavet. Turen tages etapevis, hvor der løbes 3-4 dage af gangen, hvorefter løberne så tager hjem. Når løberne vender tilbage genoptages løbet præcis, hvor man slap sidst.  

Tidligt forår i Ardennerne – hvor Ardennere viste sig fra sin milde side

Den første weekend i marts gik turen igen til Belgien. Planen var efter 4 dages løb at stå et sted i Luxembourg, som var det næste land i rækken på løbeturen ad GR-5 vandreruten. Det var lykkedes at planlægge turen således at vi havde base i kurbyen Spa de første 3 nætter, hvilket gav mulighed for at løbe med væsentligt mindre oppakning de første par dage af turen. Da vi samtidig havde optimale restitutionsmuligheder med netop ”spa”, et godt hotel og gode restauranter kunne det næsten ikke gå galt…

Smuk dal med fossende vandløb nær Spa, privat foto.

 

Alligevel var første dag lidt af en brat opvågning. Ingen af os havde fået løbet noget særligt siden de sidste etaper, så kroppen skulle lige i gang. Her hjalp det gevaldigt med den begrænsede vægt på ryggen kombineret med et helt fantastisk solskinsvejr med næsten vindstille forhold som fulgte os alle dagene.

 

Første dag var en slags opvarmningstur – selvom den som sagt var hård at komme igennem. Vi startede hvor vi sluttede sidst ved stationen i byen Visé. Målet var stationen i byen Fraipont som vi nåede efter 32 km og 700m+. Byen er bogstaveligt talt porten til Ardennerne, hvilket vi fandt ud af næste morgen, hvor vi fortsatte turen. Vi havde lidt svært ved at finde ruten, men efter noget tid opdagede vi en smal sti bag nogle huse som gik brat op. Stavene kom frem og så var det ellers bare op – for første gang siden Hoek-Van Holland.

 

Smukke landskaber med store seje bakker i Ardennerne, privatfoto.

 

Den anden dag tog os til byen Stavelot (38 km/+1.200 m+). Terrænet var virkeligt fint og vi passerede direkte forbi vores hotel i Spa til frokost. Her kunne vi skifte til en tør trøje, få en bid mad og så ellers videre de sidste 17 km til busstoppestedet i Stavelot, hvor vi kun skulle vente et par minutter på bussen tilbage mod Spa.

 

Nedløb med Stavelot, privat foto

 

På tredjedagen skulle rygsækken med det fulde indhold (vægt med væske 6-7 kg) med hele vejen da vi skulle videre til et hotel i den meget lille tysktalende del af Belgien i byen Berg-Reuland.

Denne morgen var den eneste dag, hvor vi valgte en taxa til start i stedet for at bruge offentlig transport. Vi sparede mere end en time på transporten, og kunne derfor være klar på ruten et par timer førend hvad ellers havde været muligt.

 

Endnu engang blev vi begunstiget af virkeligt smukt vejr og meget af turen også en spændende natur. Det mest interessante denne dag var dog at besøge denne meget lille (og fjerne) del af Belgien. Sproget ændrede sig bogstaveligt talt fra den ene lille landsby til den næste. Alle skilte var nu på tysk. Vi kom forbi et flere hundrede år gammel kro, hvor de serverede tærte (kage) og lokal øl, det blev således vores frokost den dag.

Flydende frokost, privat foto.

 

Denne dag nåede vi marathondistancen og lidt over 800 m+. Det var derfor en stor fornøjelse at komme frem til et lille hyggeligt hotel med en meget venlig vært, en meget velassorteret bar og en restaurant med solid lokal mad.

 

Den sidste morgen havde den flinke værts kone tilbudt at åbne morgenmadsrestauranten allerede kl. 06 hvilket var 2 timer tidligere end normalt denne søndag. Helt igennem fantastisk service. Vi var nemlig om aftenen blevet opmærksomme på, at det var lige på grænsen, hvis vi skulle følge vores oprindelige plan om at nå bussen et bestemt sted i Luxembourg senere på dagen. Derfor besluttede vi at løbe ca. 10 km længere, hvor der var andre busforbindelser. Det krævede så at vi kom tidligt ud af døren.

Der var ikke mange andre mennesker på ruten (ingen) denne morgen kl. 06.30 hvor termometeret viste -4 grader. Dagen skulle vise sig at blive den nok allersmukkeste på denne tur. Efter ca. 8 km krydsede vi den usynlige grænse til Luxembourg og herefter gik det i et ret øde område langs en smuk flod langs grænsen til Tyskland de næste mange km. Naturoplevelsen blev kun kortvarigt afbrudt af et besøg i en grænseshop hvor tyskerne handlede billigt benzin og cigaretter inden vi igen kom i bjergene.

 

Langs grænsefloden i Luxembourg, privatfoto

 

Til vores store overraskelse og glæde viste det sig efter ankomst til vores endelige destination, den lille by Ober-Eisenbach at alt offentlig transport er gratis i Luxembourg. Da det samtidig viste sig at være meget effektivt, kom vi i god tid frem til lufthaven i Luxembourg. Helt fyldt op af spændende oplevelser, god øl og mad og ikke mindst en god portion ekstra km på kontoen.

Status lige nu – godt en fjerdedel af turen er tilbagelagt

Samlet status på turen er nu, at 23% af den samlede rute mod Nice er gennemløbet. Og vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage til Luxembourg i slutningen af april.