Bliver alting bedre? om løbeudstyr og udvikling 

Refleksioner fra en løbe romantiker der hader når de laver de perfekte sko værre….
(af Kaare Meldgaard)

Kender i det, man har endelig fundet et par løbesko som bare passer, som ens fødder trives i, som har tilpas beskyttelse og dæmpning, godt greb… der er måske små kompromiser, men alt i alt noget du trives i. Den bliver selvfølgelig slidt op, og når du skal købe en ny har de lavet en ny udgave af den, de har selvfølgelig ændret på den, måske nyt stof, ny mønster i sålen, små eller store “forbedringer” men de har gjort det forkert! Skoen passer dårligere, er måske blevet mere stiv, pløsen irriterer, hælen sidder forkert, hvad er nu det for noget snørebånd de bruger? Og de farver? Jamen for pokker – hvorfor kunne man ikke bare? … 

Sko skal udskiftes

En oplevelse med mine elskede Altra Superior 4 fik mig til at tvivle på fremskridtet, på selve kernen i vores moderne, kapitalistiske, liberalistiske og oplysnings baserede samfund…. Hvad nu hvis alting ikke bliver bedre? Altså vi snakker ikke bare om livet generelt, om lykke, lidelse, om værdi og mening, men vi snakker om ting, selve grundstenen i civilisationens udvikling og grunden til vi er der hvor vi er idag.

Vi opfinder, laver og masseproducerer ting, dimser, genstande, alt fra kongeligt porcelæn, biler, huse, veje, elektronik, tøj, til løbesko…. Det er hvad der har udviklet os væk fra en sårbar tilværelse på den afrikanske savanne, til de storby mennesker de fleste af os er idag, som sjældent møder naturen, og i hvert fald ikke er underlagt dens luner som for tusindvis af år siden. 

Jeg tror det er et generelt udtryk for civilisationens forfald, hvis man ikke engang kan tro på evigt fremskridt i forhold til løbesko, jamen hvordan pokker skal vi så kunne takle klimakriser, hungersnød, migrationskriser, mulig krig med Rusland og alt muligt andet?

Marathon rekorder står endnu

Den danske rekord i marathon for herre, som Henrik Jørgensen satte tilbage i 1985 og for kvinderne Dorthe Jørgensen i 1989 står stadig, der er folk som er kommet tættere på de sidste år, både Thijs og Abdi, men med alle de utrolige fremskridt (i hvert fald hvis man skal tro Nike og andres reklamer hvert år for nye sko, på det seneste “the Carbon revolution”), så er det vel lidt tankevækkende for os almindelige forbrugere at de begge har stået over 30 år? 

Løbesko og nye mere komplekse devices

Og løbesko er jo bare en ting, for nyligt lancerede Garmin deres nye (og selvfølgelig revolutionerande) Garmin Fenix (jaja – intet mindre end fugl føniks kan gøre det som navne reference) 7 (med en Solar version også) som fungerer som lover “ Overkom enhver sports- eller outdoor udfordring med det robuste fēnix 7 Sapphire Solar GPS-multisportsur” jojo…. Man kan overkomme stort set alt med sådan en!

Bliver vi bedre af nye sko og nyt grej?

Nu skal jeg heller ikke spille for hellig, jeg er skam grejnørd, ting der kan måle ikke bare distance og pulsslag, men bliver opladet af solen, måler iltmængden i det blod, har indbygget kort, måler din vejrtrækning, søvn… det tiltaler den videnskabeligt nysgerrige filosof i mig. Men gør det løb sjovere? Bedre? Gør det dig mere nærværende når du løber ude i naturen? Hvad er formålet med løb egentligt? Hvorfor løber vi? Hvorfor bruger vi de ting vi bruger til at løbe? Sælger vi ikke altid løb på at det er simpelt og basalt? Men hvis vi skal have Carbon sko, pulsmålere, soldrevne GPS ure som måler kroppens vitale funktioner, svedtransporterende tøj udviklet i laboratorier, solbriller som om nogle år har indbygget augmented reality hvor vi ser data om omverdenen direkte projiceret på, høretelefoner og tilpassede musiktracks som passer til det tempo og type træning vores træningsoptimerede plan nu fortæller os vi skal idag… er det så så simpelt mere? Og billigt ? ure til 7000kr, og mobilen skal også med, og løbesko, og flere af dem selvfølgelig, og løbetøj til 500kr for en tshirt… og flere af dem, rygsække, og glem ikke “nutrition” for kan man virkeligt overleve ved bare at spise almindelig mad? En banan, en chokolade bar og en cola? Måske er det bare mig der i mine 20ere har små kastet op lidt for mange gange af gels og energidrik… 

Martin Heidegger tysk filosof

Den tyske filosof Martin Heidegger er en af de helt store tænkere omkring vores brug af og forhold til teknologi – for Heidegger er teknologi ikke blot “ting” men selve den tænkemåde der gør vi laver ting, og søger mulighed for ting. Det teknologiske “syn” på verden gør vi afkoder verden i muligheder for forbrug, for resourcer. Det betyder at vi instrumentalisere verden til vores forbrug. Denne “forbrugs” mentalitet ser vi faktisk også når vi “skal ud i naturen fordi det optimere vores humør”. Men hvad er det egentlig teknologiens formål er? Snakker vi en hammer er det ret simpelt, slå søm i så ting kan hænge sammen, borde, stole, huse…. 

Hvad er formålet med løbet? Hvad er formålet med de teknologier vi bruger til løb? Selv noget som løbeskoens “idehistorie” er ret interessant, se hvad er en løbeskos formål egentligt? Og har vi altid tænkt det samme omkring det? 

De første sko fra 60′ erne

Det starter jo i starten af 1960erne, før det havde man enten løbet i tilpassede almindelige læder eller lærreds sko – men i 60erne begynder man at kunne bruge støddæmpende skum til at lave deciderede “løbesko” New Balance, og senere Nike er nogle af de tidligere udviklere, som sætter gang i “løberevolutionen” vi skal være sunde, ud og jogge, flere og flere typer arbejde bliver stillesiddende, vi kører mere og mere i bil, ser mere og mere TV, spiser mere og mere usundt.

Formålet med skoene var at beskytte de skrøbelige kroppe mod løbets hårde belastning, de havde typisk tykke bunde, og hælen var markant højere end forfoden, specielt Nike var pionerende i denne tendens. Ideen var det skulle tvinge løberen til at lande på hælen, frem for midt/forfods landing som vi gør naturligt. 

Tykkelse af sålen, farver, udformning af snøresystem, sålens udformning og andre ting er forskellige ting der har ændret sig gennem årene, i start 2000erne kom hele “Born to run” bølgen så, med barfods/minimal sko, zero drop og et “oprør” mod teknologiens unaturlige omformen af vores løb. Jeg kom selv, og er det stadigvæk, relativt meget med på denne tankegang, både fordi der er en vis mængde videnskabelig evidens der underbygger, men personligt synes jeg bare det er sjovere når jeg kan mærke underlaget med mine fødder… smag og behag, valgene bliver flere og flere, vælger vi i virkeligheden ikke hvem vi er blot med vores løbeskos valg? Er vi miljøbevidste? Er vi “back to nature” er vi “teknologi nørder” er vi farverige eller kedelige, er vi modebevidste eller praktiske, er vi til adidas, nike, Asics….  Er du til zero drop? Er du til trail eller landevej, er du hurtigløber eller …? 

Et sjovt lille studie for nogle år siden viste faktisk en direkte sammenhæng mellem prisen på dine sko og din chance for at blive skadet – jo højere pris, desto større chance…. 

 

Bliver alting bedre? Bliver løbesko det? Bliver vi bedre til at løbe? Og hvad vil det egentligt sige?… og hvad vil jeg sige med dette lille “giv mig mine gamle løbesko tilbage” opstød? Mest af alt nok… tænk, føl og prøv af selv…. Mere er ikke nødvendingvis bedre, nyt er ikke nødvendigvis bedre end gammelt, at måle er ikke nødvendigvis bedre end ikke at måle… 

 

God tur med de gamle sko…