Det løbske liv er en filosofisk eksistentiel betragtning om, hvorfor løber vi. Hvordan kan vi placere det i vores udvikling fra homosapiens og frem til idag. Det moderne menneske er resultatet af en lang udvikling, som fortsat pågår fra generation til generation.

 

Det løbske liv – om løb og menneskets tilblivelse

 Det er en varm sommerdag, jeg er 15 år gammel og har sat mig for jeg vil løbe mit første Marathon løb. Jeg kommer løbende ude på en lille skovvej på landet i Vestjylland hvor jeg er vokset op. Foran mig går en mor med sit lille barn på 3-4 år. Jeg er ved at være træt, jeg er på langtur og sommerheden danner et flimrende billede hen over vejen. Da jeg er et par meter bag dem hører den lille pige mig. Jeg ser hende ivrigt hive sin mor i armen, og idet jeg løber forbi dem, hører jeg hende spørge med ivrig stemme ”Mor, hvad løber han efter?” i situationen tænkte jeg ikke det store over det, jeg var træt og klar til et koldt bad, men den lille piges stemme forblev i mit indre, som barnet i kejserens nye klæder der formår at spørge ind til alt det som vi bare tager for givet. For hvad var det egentlig jeg løb efter? Ikke en fodbold, hvis legende element måske er nemmere at forstå, og jeg var heller ikke på jagt efter mad eller på flugt fra noget. Så hvad er det jeg løber efter, hvad løber du efter? Det, og meget andet, ledte til jeg at jeg senere læste filosofi og antropologi, og siden på mange måder har beskæftiget mig med løb, vandring, natur og friluftsliv i kombination med de store filosofiske spørgsmål omkring mening, lykke og det gode liv. Og ikke mindst spørgsmålet omkring hvad det er jeg løber efter? Både i konkret forstand, men også som metafor for hele livet – hvad jagter jeg, søger jeg, og nogle gange hvad er jeg på flugt fra? 

Hvorfor er vi mennesker egentlig så glade for at løbe? Og hvorfor giver måske specielt trailløb en fornemmelse af at løbe rundt som fortidsmenneske på den afrikanske savanne på jagt efter antilopen. Løb er jo på sin vis uendeligt overflødigt for os moderne mennesker, den giver ikke mad på bordet (med mindre man er professionel), og er ikke nødvendig for vores overlevelse. Men alligevel er det flere og flere som dyrker det, og specielt trailløb.

 

Der må være grunde til det? Grunde som bunder i hvor vi kommer fra, hvordan vi er opstået, og hvordan vores samfund og liv er indrettet nu i kontrast til det ophav vi kommer fra. Dette emne kunne fylde lange bøger, og der er flere gode bøger om emnet, lige fra den meget populære ”Born to run” til min personlige favorit af Bernd Heinrick ”Why we run” – men jeg vil her forsøge at opsummere og komme med mine egne ideer og bud, som forsøger at forklare den lille piges spørgsmål der stadig driver min nysgerrighed som løber og filosof… mor, hvad løber han efter?

Mennesket opstår

 

Mennesket er en mærkelig abe… vi bevæger os på to ben, men det er i denne særhed at vi finder den evolutionære nøgle til både trailløb og alt andet der gør os mennesker så mærkværdige og komplekse som vi fremstår i dag.

Mennesket opstod fordi vi ”stillede os op”. På dette tidspunkt for omkring 7-10 millioner år siden havde kloden gennemgået store klimaforandringer – ikke menneskeskabte som vi oplever nu – men ”menneskeskabende”. Og så sker mutationen, en ny art kommer til, en art som har lidt længere ben, og lettere står og går på disse. Det nye, lille menneske kunne lettere bevæge sig over det åbne landskab, kunne se farer, føde og andet vigtigt, fik mindre sol på sig i heden. Udviklingen sker i mindre trin, så i starten var forskellen mindre, det nye menneske var stadig ret lille, havde ikke de bedste gå og løbe ben, og var stadig i høj grad også tilpasset livet i skoven. Men over millioner af år sker der en videre udvikling og forfining – og som konsekvens af at vi stiller os op, åbner det op for andre udviklinger i menneskets biologi.

Ser vi rent anatomisk på løbet, så er vi specielt tilpasset til det på grund af vores akillessener, hofter, knæ, hal, som alt sammen gør vi kan bevæge os ret effektivt i løb, kroppen virker støddæmpende, men også som en slags fjeder der oplagrer og frigiver bevægelsesenergi. Og så er halsen og nakken tilpasset til at stabilisere hovedet så vi stadig kan se mens vi løber.

 

Løbets rolle i vores historie

 Løb har siden vores opståen på den østafrikanske Savanne spillet en central rolle for menneskets overlevelse. I starten som middel til at få mad, og til dels undgå fjender. Men langsomt op gennem historien, er det ikke længere nødvendigt med udholdenheds jagt. Så hvorfor løber vi nu? Se vi har jo stadig den genetik, den krop og den hjerne som har tilladt os at løbe og jage. Men vigtigt at forstå er også at ligesom vores krop er bygget til løb, således også vores hjerne og sind. Logikken er simpel, hvis noget er vigtigt for vores overlevelse, giver det god mening at hjernen opsøger det, kan lide det.

 

Man har i den mere moderne tid brugt løb til mange formål, til kommunikation, som vi hører om i Marathon myten. Det blev brugt til leg og konkurrence, men også som træning og som metode til soldater i krig. Så løbet har stadig spillet en rolle for overlevelse og for hvordan vi levede og strukturerede vores liv, men det blev mere og mere et kuriosum i vores moderne samfund, der nærmest gør hvad vi kan for at udvikle teknologier de sidste hundredevis af år, for at undgå at lave fysisk arbejde og bevæge os for meget rundt omkring. Men efter at løb nærmest var forsvundet, får løbet sin renæssance specielt fra 40-50erne, og i 80erne begynder de store massebevægelser med løb for alvor.

Den moderne løber 

Hvorfor og hvordan løber vi moderne løbere så? Bymennesker, med udstyr, rejsemuligheder og liv som på mange måder er helt anderledes end vores fortids mennesker har oplevet. Vi har ikke brug for at jage, løbe i kamp eller for kommunikationens skyld, løb er overflødigt tids og energispilde!

I 80erne starter jogge-æraen for alvor, og mange køber store løbesko og begynder at rejse sig op fra sofaen.

Overordnet set kan vi se der sker et skift i hvad de fleste mennesker laver, ikke aktive arbejder mere, som landmænd og krops arbejde, men mere og mere stillesiddende. Omvendt sker der et skift i hvad folk værdisætter og finder attråværdigt. Tidligere viste man status og overskud ved at være inaktiv og stor – det viste man ikke behøvede arbejde i marken, men var så rig man havde folk til det for sig. I vores moderne tid er det på mange måder omvendt, har man penge (og tid) nok så har man tid og råd til at motionere.

 

Men trailløb kommer først for alvor lidt senere. I starten var det mest landeveje og byens gader og parker – først for alvor i 90erne og 00erne vinder trailløb frem som et opgør med landevejsløbets funktionalisme – tilbage til naturen! Trailløb handler om mere end blot at røre kroppen, det handler om flow i naturen, om ro, afveksling og leg. Og de elementer, og trailløbet, bliver ved med at vokse i vores tid. En tid hvor vi søger mening, indhold og gør os kraftige overvejelser omkring vores kapitalistiske forbrugssamfund, omkring klima, miljø og vores forhold til naturen. Og det er også her Trailløb kommer ind, som et sted hvor folk kan komme ud i naturen og søger tilbage til vores måde at leve på, aktive, legende og søgende.  

 

 

Trailløb og lykke

 Hvad er det egentlig der gør os mennesker lykkelige? Lykke er på mange måder blevet et ”buzzword”,og vi snakker om Danmark som verdens lykkeligste land. Men hvad er det der lykke egentlig for noget, og har det nogen sammenhæng med løb og trailløb?

 

Vi lever i en tid som på mange måder ikke nødvendigvis fordre lykke… Teknologi og tænkning har gjort mange fantastiske ting for os, givet os tryghed, frihed, gør at vi lever længere og på mange måder et bedre liv. Men selv samme proces har frataget os nødvendigheden af en del ting som vores krop og hjerner er lavet til. De sidste par årtier, og især den seneste tid ses nærmest dagligt forskningsresultater omkring vores forhold til naturen og motion/bevægelse. Og forskningen er ret entydig, tid i naturen, og aktiv bevægelse som vandring og løb, gør utrolig mange positive ting for vores krop og sind.

Jeg tror fremtiden vil få endnu mere fokus på den forebyggende og aktive behandling som løb, vandring og andre aktive væremåder i naturen byder på. Vi kommer fra og af naturen, og den er indkodet i vores DNA – vi finder ro, nydelse, samvær og alene tid i naturen, og mange andre ting som er vigtige for vores individuelle og samfundsmæssige trivsel.

 

 

Det løbske liv…

Så det er mit korte svar til den lille nysgerrige pige… jeg løber efter… mening, lykke, jeg løber efter eventyr, jeg løber i fodsporene på mine biologiske forfædre hvis liv har formet den krop og hjerne der er mig i dag. Jeg løber for fællesskab, alene tid, for af være i naturen og opleve dens gang og forundelige væsen.

Jeg løber fordi min krop kommer i form, det giver velvære, afstresser og give gode, kreative tanker. Jeg løber for at udfordre mig selv, for at jage den fantasi antilope som løber foran.

Jeg løber fordi jeg er en løber…