Fredags anekdote

Under denne rubrik tænker vi, at vi en gang om ugen – hver fredag – vil bringe et emne op der har sat nogle tanker i gang har inspireret eller det kan være refleksioner over et eller andet.

I denne uge er det ultraløber Mette Birk Jensen (Masterrunning.dk), der gør sig nogle tanker om, hvad Corona tiden har bragt. 3 ting som har betydet noget for Mette V. Jensens løb, træning og konkurrencer.

1.

Med aflysningen af løb er vi kommet ind til kernen i vores løbemotivation. Pludselig er det ikke podiet eller medaljen, der alene skal få os ud på stierne. Det er lysten! Ganske vist har vi set en bølge af virtuelle løb, der har prøvet at proppe medaljer ned i halsen på os. Men i bund og grund er det vores egen lyst til at løbe, der har skullet drive værket. Alene det at tænke over, hvad der egentlig driver os til at løbe, er positivt. Synes jeg 

 2.

Med mindre behov for at ”peake” omkring et løb, har vi kunnet opnå en større konsistens i vores træning. Som ultraløber oplever jeg tit, at jeg skal bruge forholdsvis lang tid på at vende tilbage til min oprindelige form efter et løb. I starten af 2020 har jeg nydt mere end et halv sammenhængende år uden et dramatisk fald i min VO2 Max. Faktisk er jeg nok kommet i lidt bedre form under nedlukningen 

3.

I starten af Covid-19 blev mange af os nok ramt af noget, som kan ligne angst. Vi vidste ikke, hvad vi havde at gøre med, og hvad vi havde i vente. Her var løbet et dejligt fast holdepunkt og et godt reality-tjek. ”Hvis jeg kan løbe tyve kilometer i skoven, står det nok ikke så slemt til. Hverken med min egen sundhedstilstand – eller med verden generelt.”

 

Det var så de positive briller – At vi nu er på vej ind i nye nedlukninger er, synes jeg, hamrende irriterende! Vi var jo alle super klar på startlinjen!

 

Hvordan takler I det – og hvad har Covid-19 betydet for jeres løb?

 

Følg Masterrunning.dk