Fastpacking – hvad er det, hvorfor og hvordan

Jeg småløber ned af en bakke i Mols Bjerge i den sene juni aftensol, og har været i gang hele dagen. Er startet i Århus ved morgentid, og har løbet og gået en 80 km efterhånden. En lille rygsæk på et par kilo på ryggen med udstyr til overnatning, lidt skifttøj og mad, frihed, kroppen i bevægelse og en nysgerrighed på dette sted jeg ikke har været før. Tankerne flyver og tømmes på en gang, fødderne føler sig frem, kroppen er ved at være træt, men stadig bevæger den sig flydende afsted.

Jeg har vandret og løbet i over 20 år, så næsten hele livet. Jeg elsker begge dele – farten ved løb, flowet, og det det gør ved krop og sind. Men samtidig elsker jeg også vandringen, det at sove ude, bevæge sig steder hen man normalt ikke kommer, og have alt med på ryggen til flere dage. Så efter vi de sidste 10-15 år har set lettere og bedre udstyr, er det naturligt at begynde at forene de to interesser og måder at opleve naturen på.

Bevægelsen og sammensmeltningen mellem disse to verdener er der hvor fastpacking som begreb opstår – her hvor det er langt og hårdt, og man gerne vil have flere facetter af naturoplevelsen.

 

Hvad er fastpacking?

 Kort fortalt er fastpacking en mellemting mellem vandring og trailløb. Man har udstyr med sig som ved vandring, og man bevæger sig typisk hurtigt og langt som i løb. Det præcise forhold er meget op til den enkelte. Nogle løber kortere etaper, måske 25 km om dagen, i et højere tempo. Andre foretrækker måske en længere distance i et lavere tempo fordelt over længere tid, f.eks. 60+km om dagen. Her nærmer man sig ultra letvægts vandring, altså vandring med meget let oppakning. Fælles er at man tilstræber lav vægt og simpelhed, hvilket er helt essentielt for at kunne løbe med alt på ryggen, og dermed gøre det let for kroppen at bevæge sig gennem naturen og terrænet.

Mennesket har jo i princippet altid ”fastpacket”, altså bevæget sig hurtigt med oppakning til brug for overnatning. Som aktivitet opstår begrebet dog først i slut 1980erne i USA som en beskrivelse af hvad der skete når den på det tidspunkt stadig unge trailløbsport bevægede sig ud på sporet over flere dage.

Sporten, og specielt udstyret har udviklet sig hastigt, og fra slut 1990erne og starten af 2000erne så ser man flere og flere løb hvor man benytter fastpacking. Løb som f.eks. ørken-etapeløb (Marathon des Sables og andre, hvor man bærer det meste af sin oppakning) men også i mindre format med de i UK populære mountain marathons, som er 2 dages orienteringsløb med oppakning (som vi også har i Danmark i Silkeborg området). Her bliver stilen gjort til decideret konkurrence, men som format er det egentlig tænkt til turbrug, altså hvor man er afsted alene eller et par stykker, og bare løber eller hurtig vandrer en rute med mindst mulig oppakning.

Overordnet 3 hovedgrupper 

Der er overordnet 3 hovedgrupper af fastpacking, og kendskab til disse kan være et godt redskab til at tænke over hvordan du selv vil afsted på tur. Det handler om hvor meget oppkaning man selv har med, hvor meget hjælp man får udefra og hvor man sover og spiser. Alt dette bliver selvfølgelig også afgørende for hvilke ruter du overvejer at give dig i kast med.

 

Supported

Her får man hjælp udefra. Helt konkret kan man alene eller som gruppe have en ledsagebil med udstyr, mad og meget andet. Eller det kan være at man spiser og bor på hotel eller bjerghytter undervejs, og får sin bagage transporteret. Det eneste man her skal kunne er at bevæge sig de kilometer som ruten nu udgør hver dag. Det er en god måde at starte på, specielt hvis man ikke har erfaring med vandring. Det kræver mindre og er optimalt for de der ikke har lyst til at overnatte i naturen hvor det kan være koldt og vådt uden mulighed for et bad eller en kold øl efter dagens strabadser.

Ofte følges således ruter med vandrehjem eller bjerghytter undervejs. Det kan være alt lige fra Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller kendte bjergruter som Tour de Mont Blanc, GR221 på Mallorca, West Highland Way i Skotland eller andre populære vandreruter hvor der er en etableret tradition for at man kan vandre fra overnatningssted til overnatningssted.

 

Self supported

Her får man ikke hjælp udefra på samme måde. Man køber stadig mad undervejs, men sover med det udstyr man har med og klarer altså sig selv. Fordelen er selvfølgelig at man stadig kan købe mad undervejs, så på flerdages ture betyder det meget for vægten i rygsækken. Det er typisk den måde som mange dyrker fastpacking på hvis det er med telt. Man kan stadig købe en sodavand, øl, god mad og så videre undervejs, men omvendt får man oplevelsen af at sove ude i naturen, og være mere selvforsynende. Det forudsætter selvsagt et behov for flere færdigheder og udstyr. Man kan ikke bare løbe sig ud og så træt gå op under den varme bruser, skifte til tørt tøj, og få andre til at lave mad for en. Med andre ord skal man være bedre forberedt. Det er altid godt at starte småt og bygge gradvist op med den slags ture. På Plussiden er den store naturfølelse, og en følelse af selvstændighed og mestring når det går godt.

 

Unsupported

Unsupported betyder slet ingen hjælp udefra. Det vil sige at man har alt sin mad med til hele turen, hvilket naturligt sætter en vis begrænsning for længden af turen. Det er en mere nicheagtig form for fastpacking som f.eks. dyrkes af dem som forsøger at sætte FKT i denne kategori. Man kan være på stier længere fra civilisation og dermed uden mulighed for at tanke op og genforsyne. Personligt løber jeg nogle gange unsupported, specielt på 2-3 dages ture. Det er en speciel følelse at stå klar til at bevæge sig et par hundrede kilometer uden at behøve at møde andre mennesker eller civilisation. Man har selv alt nødvendigt med, så her kommer vægt og optimering af energiindhold virkeligt ind i billedet.

 

 Inspiration til eventyr

Start småt og lokalt med en konservativ plan i forhold til hvad du måske reelt ville kunne. Lad være med at blive super detaljeorienteret på første tur. Udstyr og det at være på tur er en lærings proces som ikke bare kan ordnes med indkøb og bag en computerskærm.

 Vi vil i de kommende udgaver af TrailMagasinet komme ind på flere aspekter omkring fastpacking som f.eks. udstyr og gode ruteforslag. Vi vil også se nærmere på begrebet ”fastest known times” som er fastpackingens virtuelle konkurrenceform.

 

Hvorfor Fastpacke?  

  • Du kan færdiggøre en rute hurtigere og med en bedre oplevelse af flow end ved vandring
  • Du er mere selvbestemmende og har større fleksibilitet hvis du selv har oppakning med
  • Det er en fantastisk måde at bruge sin krop og sind på og samtidig udforske kroppens grænser mens man oplever natur og kultur undervejs
  • Det giver et spændende perspektiv på minimalisme

 

Fastpacking er en måde at bevæge sig på for den der søger lethed og flow gennem terrænet ved at medbringe mindst muligt udstyr til den type tur man nu er på. Uanset om det er med overnatning på hotel og mad på restauranter, eller i telt med pulvermad ude i naturen, handler det grundlæggende om at udforske og afprøve hvad der giver mening og eventyr for dig som trailløber.

 

af Kaare Meldgaard