Mens vi venter på at hverdagen vender tilbage #1

 

Danske destinationer er populære som aldrig før – Hvorfor?

 

Mens vi venter

Hos Løberejser er situationen sat på stand-by. Der er i sagens natur ikke nogen ture der skal afvikles. Det giver plads til af reflektere lidt.

 

Destinationer i Danmark meget efterspurgte

Allerede ved indgangen til dette år, det vil sige før Corona kunne Løberejser spore en større interesse mod danske destinationer. Løberejser har for tiden tre destinationer i Danmark nemlig Samsø, Mandø og Gendarmstien (i Sønderjylland). Samsø udbydes 2-3 gange, Mandø minimum 3 gange, og Gendarmstien udbydes for første gang til oktober. Dette er en væsentlig opgradering i forhold til tidligere år.

 

Danske destinationer afvikles over 3 dage

Turene afvikles fra fredag til søndag og dermed kan du som løber deltage næsten uden at skulle tage fri eller ferie, hvis du arbejder fra mandag til fredag. I tilrettelæggelsen turene, tages der højde for, at en løbeweekend skal passes ind i en for mange travl hverdag.

 

Det at turen kan afvikles over en lang weekend 2½-3 dage, gør det nemmere at tilrettelægge i en travl hverdag.

 

Overnatning optimeres i forhold til komfort og god mad

Løb er godt, løb er sundt, men vi skal også kunne restituere og der skal være gode rammer for det sociale samvær. Det er her vi vender dagen som gik, og det er her vi forbereder os for den dag der møder os.

 

”Løbeturen er omdrejningspunktet for disse ture, men den stemning der indfinder sig ved bordet om aftenen efter en god løbedag, er meget hyggelig, løs og afslappende – her knyttes nye relationer og venskaber”.

 

Det handler op at Løbe sammen, det handler om at opleve

Konceptet for turene i Danmark følger ideen om, at løb er sjovere sammen med andre, det handle om at opleve. Det vil sige, at det er vigtigere at være undervejs end at komme frem. Der er tid til at opleve, der er tid til at få taget undervejs.

 

På Løberejsers ture er der plads til både hjerne og hjerte

Vi arrangerer løb til steder som ikke alene er smukke at løbe i, men også til steder, som kan bære en historie. Når vi således løber på Mandø, går vi tæt på de mange katastrofer, som har ramt dette område både skibsforlis og brændstorme, som har vendt op og ned på land og vand. Gendarmstien handler om fastholdelse af grænser, smugleri og handelsfolk.

 

Se hvor du kan løbe trailløb med løberejser.