Runtalks – Særdeles underholdende og inspirerende podcast, hvor Steen Walter har Michael Jeppesen (Guldbamsen) i studiet. Lyt og bliv inspireret – herlig tilgang til løb.

 

Du finder denne og andre podcast her (link) 

 

Trailmagasinet har med fornøjelse lyttet til denne podcast begået af Steen Walter

Både inspirerende og underholdende podcast, hvor de to løbere kommer rundt om lidt af hvert.

Lad dig ikke skræmme af at denne podcast varer 85 minutter, det kan blæse enhver væk. Men den kan nydes i små bidder, og du kan tilgå denne podcast, som du læser en bog tag den i små stykker.

Michael har en befriende tilgang til løb. Hele Michaels attitude vidner om en glæde omkring løbet. Den umiddelbarhed der møder, den spontanitet og impulsivitet som Michael udstråler, er både beundringsværdig og imponerende.

Michael har en baggrund som fodboldspiller og på den måde kan mange sikkert spejle sig i springet fra en anden sportsgren til løb, alligevel er det et par tilfældigheder, der sætter gang i løbekarrieren. Det kommer vi godt omkring i podcasten.

 

Det kan da ikke være så svært at løbe en marathon på 2.20

Det er interessant at høre den raceplan Michael har, da han går efter at løbe 2.20 må Frankfurt Marathon. Det går jo helt galt som han selv fortæller i podcasten. Efter 30+ kilometer må han sætte sig på en kantsten i 3 minutter, hvor han er helt væk – ikke desto mindre rejser han sig og kommer i mål i 2.23 – imponerende som en fugl Føniks, der rejser sig fra at være helt nede.

Michael forlader relativt hurtigt marathon distancen og kaster sig for alvor over ultra. Tilgangen er fortsat ganske upåagtet, med “det kan da ikke være så svært” filosofien. Befriende let tilgang som kun kan inspirere.

 

Jeg går gerne igang med at planlægge, hvor vi skal sove og spise inden jeg kaster mig over gearet, det sidste skal bare fungere, og det bliver købt i dagene op til fortæller Michael Jeppesen i podcasten. Der er ikke så meget nørderi – når det fungerer for andre, fungerer det også for Michael Jeppesen. (Citat fra Podcasten af Michael Jeppesen).

 

Michael jeppesen

Michael Jeppesen kaster sig over ultra kort tid efter et par veloverståede marathon. Tilgangen til dette ultra projekt er herligt uprætentiøst – Når andre kan, kan jeg også, og det udstyr der fungerer for andre fungerer nok også for mig er Michael Jeppesens mantra 🙂

Som lytter inddrages vi i overvejelserne omkring et projekt, hvor det handler om at løbe 500 km på en uge – en vanvittig ide – hør hvordan det gik, og hvilken læring der ligger i dette, hvis dette projekt skal gentages.

Lyt til podcasten der er en række små og spændende anekdoter undervejs – der er en række gode historier. Du behøver ikke tage dem alle sammen på en gang, men nydes måske bedst i små bidder.

 

Podcasten slutter af med et par gode råd til ultraløberen;

Dem får du så ikke her, men når du lytter til podcasten.

 

Her finder du podcast fra Runtalks.  https://podcasts.apple.com/dk/podcast/runtalks-podcast/id1512552253

 

På Trailmagasinet er vi ikke fageksperter i Podcast ….men alligevel god struktur

Jeg vil mene som almindelig lytter, at der er tale om en podcast med en god struktur, hvor Steen Walter holder fast i sin gæst. Fortællingen stikker ikke af, men forbliver omkring emnet. Der er et fornuftigt tempo i dialogerne, og Steen Walters egen indsigt i emnet er med til at understrege dybde og troværdighed

 

Generelt om anmeldelse af podcast

Trailmagasinet anmelder lejlighedsvis podcast om Trail, Ultra og Hiking.

 

Vi forholder os som lyttere og løbere til de enkelte podcast. Den tekniske kvalitet forholder vi os ikke til – det handler om hvorvidt du har lyst til at lytte til dette eller ej. Vi prøver at gøre det enkelt.

(Foto) venligst lånt fra Podcast Runtalks

Flere artikler

Flere artikler fra Trailmagasinet

Trailmagasinet udgives i samarbejde med Løberejser