Sådan skabes en ultraløber

At udvikle en ultraløber er som at bygge en stor vindmølle – det handler om dimensionere på alle parametre

 

Klinik.dk en tilgang til træning, behandling og bedre performance

En samtale om løb, skader, træning og behandling mellem Leon Hansen langdistance og ultraløber, Eivind Møller fysioterapeut, osteopat, behandler og løber samt Trailmagasinet ved Jørn Andersen.

 

En samtale hvor det handler mere om at dimensionere atleten i forhold til kommende udfordringer – når en skade indtræder, er det udtryk for, at kroppen ikke er dimensioneret til den belastning, som den har været udsat for.

 

Klinik.dk – et kompetencecenter – Hvornår skal vi bruge vores behandler

Mange løbere har allerede indgående kendskab til Klinik som værende et kompetent behandlerhus, hvor mange kompetencer er samlet. Ofte har atleten den første kontakt med Klinik, når atleten er skadet. Det er ikke altid optimalt, fortæller Eivind Møller, at behandleren først kommer ind i processen, når noget er gået galt. Det er dette som denne artikel kommer til at handle om og sådan skabes en ultra løber.

 

Mange løbere kommer til os, når først skaden er brudt ud, når der har været en form for sammenbrud i kroppen. Hvis vi kan komme ind tidligere i processen, kan vi justere på et par parametre, og måske helt undgå et skadesforløb.

 

Leon Hansen fortæller, at han er kommet regelmæssigt hos Klinik gennem de sidste 10 år. Det var en skade, der bragte Leon sammen med Klinik. I dag har besøget mere karakter af et ”service besøg”, som en bil der kommer på værksted. Bilen kan selv køre både til og fra, men der bliver lige justeret på et par ting, og bilen kan i dette tilfælde måske køre både længere og bedre.

 

Leon Hansen fortæller, at gennem de mange år som løber bliver man bedre til at optimere på de forhold som gør en forskel hos en selv. Det handler om de rette dimensioner.

 

Tilgangen hos Klinik

Eivind fortæller at hos Klinik har de den tilgang, at hvis eksempelvis en person kan løbe 100 km, så er det bevist, at dette er menneskeligt muligt. Det betyder ikke, at alle kan løbe 100 km.

Der er altid de individuelle forhold hos atleten, der gør, at atleten enten kan eller ikke kan løbe 100 km. For nogen handler det bare om at komme i gang, der skal løbes længere og hyppigere, hvor træning kan tage dig langt. Men på et tidspunkt kan  træningen alene for nogens vedkommende ikke føre dig længere. Så skal der andre indsatser i brug.

 

Funktionstrekant som udtryk for rammerne for præstationen

Hos Klinik ser vi formåen hos atleten som et resultat af en retvinklet ”funktions trekant”. Se nedenfor

 

 

Hvert hjørne (funktionsniveau, smidighed og stabilitet) i trekanten repræsenterer en egenskab. I en optimal træningsverden vil hvert hjørne i trekanten blive trukket ud. Det handler om at udvide den flade, som er inde i trekanten, hvor arealet er udtryk for atletens kapacitet.

På den negative side illustreres mobilitet. På den positive side illustreres stabilitet. På den vertikale akse ses funktionsniveau og på tværs af denne ses funktionskravet til kroppen. Når vi gør  de to grundparametre bredere og skubber dem ud af den horisontale akse øges funktionsniveauet op af den vertikale akse og overstiger det krav der stilles til kroppen. Dette er ensbetydende med minimeret risiko for skader og/eller potentiale for øget performance (Eivind Møller).

Løb er ikke bare løb

Det at kunne løbe i lang tid er en proces af på den ene side stabilitet og den anden side bevægelighed. En biomekanisk fortælling om det at løbe fra igangsættelse, afvikling på foden, afsætningsfase, springfase, svævefase, nedslag osv. er en lang fortælling om kombination af stabilitet, bevægelse og smidighed. Dine hofte skal eksempelvis både være stabile og bevægelige for at du kan løbe. Det er som tal der kan sættes på en formel.

 

Indsatser skal balanceres

Din træning og indsatser, er det som foregår inde i trekanten, og jo flere indsatser desto større areal i den retvinklede trekant og desto større formåen eller funktionalitet.

En atlet som et sejlskib

I den daglige træning handler det om at atleten i sin hverdag optimerer på en række ting. Det handler om den daglige træning hvor hyppigt, hvor meget, hvor intensivt, men også om at få hvilet (restitueret), det handler om kost, det handler om skoindlæg og alt, hvad der kan hjælpe atleten. Du finder ud af, hvad der fungerer for dig.

 

Hos Leon Hansen rummer mange års løbeerfaring en god ballast, ikke desto mindre er der andre personer involveret, som manuel behandler og pilates instruktør, der sikrer stabilitet og smidighed. Personer som leverer et næsten dagligt input i form af små justeringer, der skal finjustere løberen Leon Hansen.

 

Der er noget genetik i det her

Vi kan hjælpe mange og vi kan flytte alle. Men der er også noget genetik i det her, forklarer Eivind Møller. Vi kan f.eks. ikke omdanne en gris til en væddeløbshest. Grisen mangler simpelthen nogle funktioner, men vi kan gøre grisen til en hurtig gris. Sådan er det også med atleter, vi har alle forskellige forudsætninger, som kommer til udtryk i de små detaljer, men alle vil ikke kunne løbe 100 km.

Eivind Møller fra Klinik – Vi kan hjælpe mange men der er også meget genetik i det her.

Træning af en ultraløber er som at dimensionere en vindmølle

Eivind Møller fortæller, at når der skal analyseres funktionalitet hos en atlet som i tilfældet Leon Hansen. Så går de minutiøst til værks. Hver Parameter får en karakter fra 1–3, hvor 3 er max og 1 er minimum. Hvis der således er 20 parametre, så kan du maksimalt opnå en score på 60 point og minimum på 20 point. Den gode løber kan således udtrykkes næsten matematisk ved at være en person med en score på eksempelvis over 45 point – jo højere desto bedre.

Dette er som hvis en ingeniør dimensionerer en vindmølle – alle led, bevægelige dele og dimensioner gennemgåes, måles og vurderes med henblik på optimering.

 

Denne tilgang er en 2-sidet analyse, idet vi finder de svage områder hos atleten, det som kan skabe larm, der hvor der kan ligge en latent skade, og vi får analyseret, hvor der kan ligge et udviklingspotentiale.

Der måles og indsatser balanceres – det handler om træning i den rette mængde.

Sådan kan vi udvikle en atlet

Vores opgave hos Klinik er at analysere disse eksempelvis 20 parametre analogt med eksemplet med vindmøllen give dem en karakter hver især og finde ud af, hvor kan vi løfte niveauet. Det kan vise sig at nogen parametre bedre kan justeres end andre. Det kan f.eks. være svært at justere en løbestil mens en styrkelse af hoftebøjer kan være mere ligetil. Vi kan på den måde sætte en matematisk formel på en atlet, som gør, at vi kan arbejde videre med denne atlet i et udviklingsperspektiv.

 

Her handler det ikke længere om at hjælpe en atlet over en skade, men om at dimensionere løbekroppen til den præstation, som atleten står overfor.

 

Leon Hansen. ”Når der er styr på de fysiske rammer, kommer der også styr på det mentale. Når det mentale er på plads, kan du præstere (endnu) bedre. Det er en række små detaljer, der skaber det samlede hele.

 

Hvad enten du skal føre et skib, bygge en vindmølle eller hjælpe en atlet til bedre præstation så handler det om de rette dimensioner.

Således formuleret handler behandling ikke om at kompensere for en skade om at få en atlet tilbage på træningsbanen. Det handler om på et tidligt tidspunkt at få dimensioneret atletens ydeevne i forhold til det der skal præsteres på samme måde som du dimensionerer en havvindmølle, der skal kunne stå på et stormfuldt hav. Den skal kunne fungere ved såvel små som store belastninger.

Leon Hansen (Ultraløber) og Eivind Møller fra Klinik.dk

Leon Hansen (Ultraløber) og Eivind Møller fra Klinik.dk

Find mere inspiration om træning og forløb på Klinik.dk

For andre løberelaterede artikler, besøg Trailmagasinets univers af løb, viden og gode fortællinger.

Trailmagasinet udgives i samarbejde med www.løberejser.dk