Foredrag den 25. januar med løbetræner Claus Hechmann – Løb som eliten

En træningstilgang der tager udgangspunkt i den enkelte person, hvad enten denne er eliteløber eller motionist. fremgang er til hver en tid relativ. Man kan flytte en eliteløber, men det er faktisk nemmere at flytte en hverdagsløber eller motionist. Inspireret af hvordan eliten træner, har Claus Hechmann med sine træningsmetodikker udviklet et koncept, som kan flytte de fleste, der drømmer om at løbe bedre. Og det handler ikke kun om at løbe langt, det handler også om at få løbet den første 5 km, at få knækket koden til at løbe 10 km’ er under 60 min.

Hvis du er trail, ultra eller marathon løber kan du næsten ikke undgå at have hørt om Claus Hechmann eller i det mindste Claus Hechmanns træningsprincipper – som i kondenseret form handler om at løbe langt og langsomt men varieret. Hvor begreber som agilitet indgår i træningen, og hvor der arbejdes med teknik og fodled.

Du inviteres til foredrag tirsdag den 25. januar med Claus Hechmann, hvor du vil blive præsenteret for træningsmetodikkerne, hvordan fungerer det, hvordan finder man netop dit niveau således, at man kan lave en personlig træningsplan ud fra det. Foredrag og studier bygger på lige dele praktik og teori. Og der er tilsat en række anekdoter, der bare gør foredraget endnu mere levende.

“Det er nærmest befriende at lytte til Claus Hechmann’s træningsmetoder – Det bliver pludselig klart for en, at selv om man har passeret 40+, så kan man fortsat flytte sig ganske betragteligt”

Claus Hechmann er løbetrøner, personlig træner. Har været træner for Spartas eliteløbere (langdistance) i en årerække, og har flyttet nogle af vores bedste løbere. Når der arbejdes med eliten handler det hele tiden om at finde balancen mellem, hvor meget kan du træne inden du bliver skadet – de principper gælder forøvrigt også for hverdagsløberne.

Vi inviterer

Trailmagasinet er i samarbejde Indlægsklinikken på Vesterbrogade 94 i København vært for dette arrangement – Der er et begrænset antal pladser, så vi skal bede dig tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage.

Sådan tilmelder du dig

Foredrag foregår tirsdag den 25. januar kl 18 hos Indlægsklinikken på Vesterbrogade 94.

Du indbetaler kr 100 på Mobilepay 54 24 38 (Indlægsklinikken).

Der vil blive serveret lidt at drikke og lidt at spise før under og efter foredraget.

Begrænset antal pladser så hurtig tilmelding anbefales.