Trailløb og skrald….

af Kaare Meldgaard

Kender i det? Man kommer løbende i skoven, på stranden, heden, i sporet eller udenfor, og så er det der, sporet på menneskelig tankeløshed… Skrald, papir, plast, flasker, dåser, ja selv hele senge og møbler er jeg kommet forbi på mine ture rundt omkring i naturen. Det er der alle steder, fra de helt små stykker plast og papir, cigaret skodder… og meget mere.

Vi mennesker formår at smide millioner af tons skrald i naturen, som bliver ført rundt i verdenshavene, som forbliver derude i årsvis, for nogle slags i tusindvis af år.

Og det sker også vi løbere efterlader noget derude – gelposer, lidt plast fra en chokolade bar, tankeløshed og uheld er nemt.

Så hvad gør vi ved det? Hvad gør du ved det?

To af Danmarks bedste kvindelige ultraløbere, Stine Rex og Kristina Schou Madsen er gået sammen med en masse andre om at lave en ”saml skrald” weekend for løbere og vandrere… for alle os som færdes i byerne og i naturen. Som nyder at være aktive derude … hvor der helst ikke skulle være andet end stier og fodspor fra os mennesker.

Så en opfordring herfra, kom og vær med, få sået et frø, måske tag en pose med når du er ude at løbe, lige snup lidt undervejs – så Plogger (sammenskrivning af ”picking up trash og jogge”) man også frem for at jogge 😉

Når man går en lille tur i hverdag, tag et par stykker med hen til der hvor man ved der står en skraldespand, eller er du ude med rygsækken, så lidt i den undervejs… er det større ting som møbler så selvfølgelig underret kommunen.

Trailkarma 

Se det er god trailkarma – efterlad sporet renere end da du kom

 

Se mere på https://www.facebook.com/events/442913620151075/