Trailløb og bæredygtighed

Er vi på rette spor?

Er vores verden, klima, forbrug og rejselyst løbet løbsk?

Hvilke skridt kan vi tage i den rigtige retning?

I den seneste tid har mange kendte trailløbere ”sprunget ud” og erklæret deres bekymringer for klimaet og deres personlige forsøg og kamp med at få deres arbejde, passion og liv som trailløber til at hænge sammen med de problemer det kan føre med sig af rejser, forbrug og andet. De største navne, som Kilian Jornet, Xavier Trevenard, Dakota Jones og på dansk jord har Simon Grimstrup i flere år forsøgt at sætte fokus på og leve efter en mindre forbrugende og mere miljøvenlig form for rejse og trailløb. Det handler til dels om flyrejser, men bestemt ikke bare, det handler om grej, løb, og vores forståelse af og hensyn overfor naturen.

Det er så nemt at blive hellig, fordømmende og grave sig ned i skyttegrave – og man bliver meget nemt hyklerisk og personlig.

Fordi klima, miljø, bæredygtighed, forbrug og livsstil er blevet det nye og nærmest altomfavnende moralske landskab som vi som moderne mennesker skal navigere i. Og vi begår alle fejl og kan alle blive bedre… men betyder det så at vi skal gå rundt og føle os skyldige konstant og føle vi er dårlige mennesker? Jeg vil her kigge på nogle af de områder hvor bæredygtighed, klima og lignende har stor betydning for vores liv som trailløbere. Jeg har ikke store forkromede løsninger, og forsøger at undgå flagrende moralske pegefingre. Men vi må også vedkende os at vores hobby, vores kærlighed til trailløb har potentielt skadelige virkningen (som i øvrigt det meste vi gør som mennesker) Så hvad kan og skal vi tænke over, og være opmærksom på når tankerne i sporet går på størrelsen af vores fodaftryk i naturen?

Vores fodspor som trailløbere 

  1. Forbrug/udstyr

Vi elsker vel alle nye sko, eller nyt udstyr, og de fleste af os har en indre grejnørd som interesseret kigger med på nettet for at se på nye rygsække, ure, sko, tøj og meget andet. Men grej koster ikke bare i pengepunge, men også på naturens ressourcer, og som affald og mulig forurening. Så hvad kan vi gøre? Jo det mest simple er jo at købe mindre, køb brugt, køb ting som kommer fra firmaer der gør noget i forhold til miljøet, bruger genbrugsmaterialer og andet. Reparer grej, alt for tit ser jeg sko smidt ud fordi noget er gået i stykker på den, meget kan fikses med lim, tape og andet. Lad være med at give efter for den ”jeg må have det alle nyeste” trang de fleste, hvis ikke alle af os har i os … har du brug for det? Giver det dig noget du har behov for i forhold til at få mest ud af dit løb? Har du noget som er ”fint nok”? Der kan skrives lange bøger omkring emnet ”vores forbrug” jeg vil blot her mane til eftertanke og tilbageholdenhed.

 

  1. Erosion

Når vi løber så ødelægger vi landet, stien og jorden og det omkring lidt. Vores fødder påvirker landet – og i et større perspektiv så påvirker mennesker jorden og eroderer den på mange forskellige måder. Det gør sig gældende selvfølgelig i den daglige træning på hjemmelige stier. Men i endnu højere grad i løbssituationer, hvor sliddet i området kan blive endog meget stort ved større begivenheder. Specielt af den slags (som jeg personligt også elsker) hvor man forlader stierne og bevæger sig mere frit gennem terrænet. Mange steder kan der være tale om skrøbelige økosystemer som tager langvarige skader af de mange fødders indtog. Så skal vi bare lade være? Er det bedste ikke at holde sig helt ude af naturen, når vores tilstedeværelse der nu skader den? Vi skal også kunne leve, og der må være proportionssans i den måde vi lever livet på. For lidt eller for meget er begge dårlige veje – så vi må finde en balance mellem brug og tilstedeværelse i naturen, men samtidig beskytte, vedligeholde (derfor er noget som lokale, vedligeholdte MTB spor altid et godt sted at træne) og ikke mindst støtte op omkring tiltag der hjælper naturen med at kunne bevares og holdes åben for vores nysgerrighed, nydelse og beundring.  

  1. Rejser

 At rejse for naturoplevelser, og at være aktiv i naturen er en af de hurtigst voksende rejseformer – det skyder frem med muligheder både for arrangerede og private ture med trailløb, og flere og flere bruger det som en måde at rejse og være sammen med andre, få natur og kropslige oplevelser. Derudover er der rigtig mange (hvis vi lige ser bort fra indeværende coronaår) som rejser rundt i verden og deltager i store og små løb… alt fra ultra trailløb over flere dage i meget afsidesliggende steder – til etapeløb, men også bare mindre, kortere løb rundt omkring i verden. Vi vil opleve verden, fremmede natur, høje bjerge og dybe skove, ørkener og jungler som vi ikke finder i lille Danmark.

Skal vi så bare holde op med det? Må vi ikke flyve længere? Må vi rejse? … ingen tvivl om det optimale rent bæredygtighedsmæssigt ville være ingen fly og ingen rejse… og jeg har meget stor respekt for de der er gået aktivt frem og sagt nej til fly, jeg stræber mod at nå derhen selv. Men omvendt så kan jeg godt se hvorfor nogen stadig vælger at gøre det, for at opleve verden og naturen og sig selv og andre. Mine tanker? Tænk over om det nu er nødvendigt, kunne du få samme løbsoplevelse i Danmark eller tættere på? Kan du rejse derhen med nattog måske? At rejse er som bekendt at leve, så når vi rejser skal vi tænke over livet og rejsens plads i det, giver det lykke, indsigt, erfaring… ?

  1. Mad

 Du bliver hvad du spiser, sagde den tyske filosof Feuerbach så berømt…

Vores mad i dag er blevet til en kompleks kampzone, vi har fået veganerpartiet og mange andre tiltag som vidner om hvor meget mad betyder i den politiske og moralske debat omkring klima, miljø og bæredygtighed. Jeg vil her ikke gå i dybden, eller forsøge at være normativ i forhold til hvad folk skal spise. Jeg vil blot pege på at tendensen er at langt flere, også løbere, bliver veganere og vegetarer – stjerner som Scott Jurek skriver endda kogebøger og gør det helt centralt for sin optræden i trailløbe fællesskabet at han spiser og lever som veganer. Det er et meget spændende, og også ømtåleligt område. Vi kommer nemt til at udskamme og dømme hinanden, og det er sjældent særlig produktivt, eller fordrende for en god og konstruktiv debat. Faktum er at vores kødforbrug og drift er en af de alle største, hvis ikke den største faktor, når vi ser på hvordan vi som mennesker påvirker jorden, både med erosion, vandforbrug, forurening og meget andet – vi bruger kæmpemæssige arealer på at opdrætte levende væsner for at slå dem ihjel og spise dem. over 80% af vores landbrugsjord (som udgør omkring 50% af klodens bebobare overfalde) bruges til køddrift – det vil sige at over 40% af jorden bebobare overflade (her medregnes ikke høje bjerge og ørkener) vi snakker et område på omkring 40mio km2 – eller hvad der svarer til et areal på over 2x Ruslands samlede areal. Det er alligevel tankevækkende hvor meget mere ikke opdyrket natur vi kunne få hvis vi om ikke eleminerede al vores køddrift, men i det mindste skar kraftigt ned på den.

Min pointe

Nok om kød… hvad vil jeg gerne sige? Tænk over dit forbrug, har vi brug for at spise kød hver dag? Har vi godt af at spise så meget sukker og præfabrikeret med sammensat af stykker fra hele verden?  Hvad du spiser, påvirker ikke blot din krop og dit løb, men også verden omkring dig, og den natur du løber i.

Løb med omtanke – du afsætter et fodaftryk i mere end en forstand

Løb med omtanke, så vi undgår forbruget, erosioner og vores ødelæggelse af naturen løber løbsk. Jeg taler ikke om moralsk perfektion og ”hellig” fremtræden, livet er en balancekunst mellem at være til, handle og leve, og reflektere over det. Vi skal ændre adfærd som art, det kan der ikke være tvivl om, vi har forbrugt, og gør det stadig, alt for meget i forhold til jordens ressourcer og forskellige balance punkter omkring klima og meget andet. Og vi som trailløbere, mennesker som dagligt netop er i denne natur, nyder den og ser den være til. Vi har et ansvar for omtanke, og vi bør løbe foran flokken, fordi vi mere end de fleste er i og kender den natur omkring os. Vejen foran os kan virke som et uendeligt Ultra Trailløb, med kæmpe bjerge, dybe skove og ikke mindst golde ørkener af udfordringer foran os, men med udholdenhed, planlægning, træning, teknologisk udvikling og meget andet… så er det bare med at komme afsted… et skridt af gange…

 

Fredeagsanekdote 2. oktober