Fastpacking og Fastest known times – hurtigst kendte tid #fastpacking 3

af Kaare Meldgaard

Med denne tredje artikel omkring fastpacking vil jeg gerne se lidt nærmere på begrebet ”fastest known times” selv om det ikke er komplet overlappende med fastpacking som koncept, så er der rigtig mange fællesting der gør det spændende at udforske begrebet ”FKT” lidt mere. Specielt i disse corona tider er det et koncept der i det sidste års tid nærmest er eksploderet i anvendelse og popularitet.

Vi har i første artikel om fastpacking set på hvad det er, hvorfor man gør det og hvordan, og i anden artikel har vi primært set på udstyr til fastpacking. Nu skal vi så se hvordan det bliver til en konkurrence, og hvordan det bliver brugt til at skabe eventyr, resultater og inspirere andre også.

 

Hvad er FKT?

Fastest known time begrebet opstår i USA fra to gamle trailløbere, klatre og meget andet Buzz Burrell og Peter Bakwin som i dag driver hjemmesiden fastestknowntimer.com og podcasten af samme navn. Begrebet og den form for ”virtuelle” konkurrence opstår fordi man søger at etablere og inspirere hinanden til at udforske og bevæge sig i naturen, på mest effektive/hurtigste vis. Så tanken har fra starten af selvfølgelig være en form for konkurrence, hvor man ikke løber mod en person ved siden af sig, men mod en form for ”tidsspøgelse” i form af viden omkring hvem der ellers har løbet ruten før.

 

FKT kan foregå på 3 overordnede måder, som er både udtryk for atletens lyst og hensigt, og typisk også for hvilken type rute man forsøger sig på. Man kan gøre det ”supported”, ”self supported” og ”unsupported” ud over det er der også om det er solo, eller som et ”team” (og team kan så igen være samme køn eller mixed)

 

Regler for FKT

Ud over de forskellige kategorier, så er der overordnet lidt forskellige regler for, hvordan og hvorledes man får anerkendt sin FKT som officiel, og får den på ”fastestknowntimes.com” hjemmesiden. Du skal kunne dokumentere at du har løbet ruter, det byder en form for GPS spor (GPX format typisk), som viser hvor du har løbet, og hvor lang tid det har taget.  Du skal også gerne, via foto, og/eller video, dokumentere din tur. Ud over det, så på de kendte og mest competitative ruter, skal du annoncere før du prøver, og du skal kunne live trackes undervejs via GPS.

Ultraløb - FKT

FKT tager dig alle mulige steder- ofte med en smuk udsigt.

Supported – med lidt hjælp

Støttet, eller ”med hjælp”. Her er eneste krav at du selv, på dine to ben, skal bevæge dig distancen. Andre må bære mad, vand og andet for dig, pace, sørge for du kan sove steder, på de længere ture. Kort sagt, du må få støtte af andre til alt andet end direkte at bevæge dig.

 

Self supported – Du skal klare dig selv

Selv-støttet. Her må man ikke få arrangeret hjælp udefra, dvs. Du skal klare sig, som folk typisk gør det, når de er på vandretur selv. Du må gerne købe ind undervejs, men du må ikke få venner til at komme med mad til dig fx undervejs, så du skal klare dig selv uden nogen form for folk der direkte hjælper dig udefra.

 

Unsupported – absolut ingen hjælp medbring alt undtagen vand

Helt uden hjælp, så ikke alene må du ikke få arrangeret hjælp udefra, du må ingen hjælp få af andre mennesker overhovedet, og du skal selv have alt med (inklusiv mad) fra start til mål, på nær vand som du må tanke op (men ikke fx købe) undervejs. Dette sætter naturligvis sine begrænsninger for længden på turen, typisk er de længste unsupported ture på op til 800-1000km og en omkring 10-12 dage.

 

Kendte løbere og FKT’er

Rigtig mange af de store trailløbere prøve fra tid til anden FKT forsøg af, folk som Kilian Jornet, Jim Walmsley, Kaci Lickteig og mange andre, har gjort det til en fast del af deres ”konkurrencer” at forsøge sig med det. For en som Jornet kan man på mange måder sige, at det er blevet hovedfokus, hans stort anlagte ”summits of my life”, er et FKT projekt på de højeste tinder på de 7 kontinenter rundt omkring.

Nogle forsøg er mere low key, andre stort slået op, med live opdateringer og meget andet, personligt er det jo både spændende at følge med i, men som løber må det også være stressende konstant at kunne følges. Nogle gange har kendte løbere, som Scott Jurek, været nødt til at ”forskyde” deres live tracking, simpelt hen for at undgå for mange fulgte ham online, og kom til stien for at hilse på – og dermed gjorde det svært at holde fokus.

 Læs artikel om Barkley Marathon

FKT i Danmark 

Facebook gruppen ”FKT Denmark” stiftet af Bjørn Sørensen (manden bag Trailbear films som vi er stødt på hos Trailmagasinet tidligere i hans film om Kristina Madsen) er en (stadig) ret lille gruppe af ret dedikerede trailløbere primært, som søger at skabe grundlag for deling og oprettelse af danske FKT’ere.  https://www.facebook.com/groups/291545468807449

Gruppen er til for at inspirere og have en samlet platform for danske FKT forsøg og ruter, og man kan da håbe at konceptet og inspirationen med tiden vokser og får flere ud på eventyr.

 

Danish Ultra

Morten Grundsøe står bag danish ultra. Som er med til at etablere FKT lignende semi self supported løb over rigtig lange distancer, i 2020 det 350km lange fyn rundt (som bliver gentaget i 2021) og også det ca. 400km lange Northwest400 – fra Blåvand til Skagen.

 

Mine egne FKT’er

I et 2020 hvor verden var meget forandret, hvor jeg selv har været meget hjemme, fik jeg også tid til (selv om det meste af året gik med vores nu 1årige datter) at få løbet et par kortere FKT’er – hvad jeg godt kan lide ved det, er det er meget lettere at passe ind i hverdagen, du kigger frem når du har tid, og tager så afsted, så er formen måske ikke helt trimmet, men er grundformen i orden, så kan man altid tage på eventyr.

 

Forslag til ruter

 

Opfordring til at komme afsted – hvorfor er FKT sjovt?

Så hvad kunne være forslag til gode og sjove steder og stier i Danmark at prøve at sætte en FKT? Jamen der er jo masser af lokale ruter, som er markerede og anerkendte, så er den over 8km så er den med i spillet til at du kan lave en officiel FKT på den

Men ellers er jeg mest til de lidt længere, både etablerede stier, men også koncept/linje ruter, som vi for eksempel har set det for nyligt med Simon Grimstrups og Thure Kjærs ”evil east coast” som følger kystlinjen rundt fra Horsens til Fredericia banegård.

Der er rigtig mange muligheder at gå i gang med, for vi får heldigvis flere og flere markerede stier og ruter i Danmark. Fra  de mere kendte, som Gendarmstien, Mols bjerge stien, til Camønoen og mange, mange flere. Det er jo så nemt som, udse dig en sti du vil prøve, og planlæg hvornår, GPS uret på og track ruten undervejs, og så ind og læg det op på fastest known times hjemmesiden

 

Rigtig god FKT fornøjelse.

 

Læs artiklen og Evil Coast med Simon Grimstrup og Thure Kjær