Det bedste af Sjællands kyst – del 2

 

Næste gruppevinder blev oprindeligt løbet for ret præcist et år siden. Den gik da fra Faxe Ladeplads via Feddet til Præstø, og var på 29 km. Turen blev vurderet som bedste tur på hele den 158 km lange kyststrækning fra Køge til Vordingborg. Så det var med spænding at vi den 1. april skulle gense denne smukke del af Sjællands kyst.

Endnu engang blev vi ikke skuffede. Allerede lige uden for Faxe Ladeplads, med de lidt kedelige betonsiloer på havnefronten, viser naturen sig fra sin absolut flotteste side. Der bydes på helt perfekt trailløb på et lille spor højt beliggende over kysten lige i skovkanten. Dette er medvirkende til det bedste af Sjællands kyst. 

Langsomt nærmer man sig turens højdepunkt, som er den østlige side af det fredede område Feddet. Feddet ligger som en halvø imellem Faxe Bugt og Præstø Fjord. Noget af det der gør Feddet unikt, er de mange forskellige landskabstyper. Landskaber som sandstrand, strandeng, skov, mark og meget overraskende også et stort hedeområde med masser af lyng, som opleves langs det bedste af Sjællands kyst.

 

 

Efter at have løbet hele vejen rundt om halvøen og (igen) passeret Feddet camping er vi efter 18 km i mål. Feddet er bogstaveligt talt et fedt område til trailløb.

 

For at læse del 1 af Sjællands kyst, besøg Trailmagasinet her og fordyb dig også i andre spændende artikler

For andre spændende løberejser i Danmark, udforsk Løberejsers mange, skønne tilbud