Din løbekrop har 8 bindevævsbaner, lær dem at kende og bliv bedre til at løbe
Denne artikel er skrevet af Anne Birgitte Kryger;
Anne Birgitte er betaget af sammenhængen og samarbejdet mellem krop, sind og åndedræt og hun arbejder professionelt med det hver dag. Anne Birgitte er tidligere ultraløber, passioneret trailløber, Sundhedsvejleder og yoga -og MindfulnessLærer.
Det er opdaget via ultralyd, at spændstighed og elasticitet i dine bindevævsbanerne spiller en vigtig rolle i din krops bevægelser, hvor god du er til at kaste en bold, hvor god du er til at hoppe højt eller hvor god du er til at løbe (langt). Så vil du blive bedre til at løbe, så læs videre i denne artikel
Hvor god og ubesværet du er til at løbe, afhænger ikke blot af at din evne til at spænde dine muskler eller hvad du har spist i ugen op til dit løb, men også i stor grad af den elastiske sammentrækning i dine bindevævsbaner, hvori dine muskler ligger. Bindevæv kan blive stift og ufleksibelt med alderen men også pga. stillesiddende arbejde, dårlig holdning og fysisk(mekanisk) og psykisk stress.
Du har 639 muskler og 206 knogler i kroppen.
Vi skal ikke særlig langt tilbage i tiden før man kunne møde opfattelsen af, at kroppen bestod af muskler, organer og knogler(”vægtstænger”), som fungerede adskilt fra hinanden. Man tog de enkelte dele ud af kroppen og studerede dem hver for sig. Man mente, at musklerne hæftede direkte på knoglerne og trak i knoglerne.
I dag er vi heldigvis blevet klogere og ved, at vores muskler ”flyder som fisk” inde i et net af bindevæv. Musklernes bevægelser trækker i nettet, som fæster på knoglehinden, som trækker i knoglen.
Thomas. W. Myers beskriver i sin bog, ”Anatomi Trains” hvorledes 8 lange bindevævsbaner(som lange netstrømper)løber fra den ene ende af kroppen til den anden ende, som ét stort jernbanenet, intimt sammenvævet og i en forsat relation til hinanden vertikalt, horisontalt og i lag efter lag dybt ind i organer og knogler.
Inde i disse lange netstrømper ”flyder” dine muskler. Netstrømperne er kun ”afbrudt” af mindre stationer, som er dér, hvor bindevævet hæfter til underliggende lag(eks. ind i organer) eller til knoglehinde. En station er jo en del af jernbanenettet og forbinder de enkelte jernbanestræk, på samme måde skal disse mindre ”afbrydelser” i bindevævsbanerne/netstrømperne ses i et sammenhængende perspektiv, i fagkredse kaldet ”Tensegrity”.
Overfører vi ovenstående til vores løbekrop, når den er ramt af en skade, ved vi jo alle, løbere eller ikke løbere, at skadestedet forplanter sig ud i resten af vores krop.
Som når du kaster en sten i vandet og ringene spreder sig ud i søen. Det kan føles som om, at skaden i dit højre baglår kryber op ad højre side af ryggen, helt op i nakken og tilmed giver dig hovedpine.
Din fornemmelse afspejler den bindevævsbane/lange netstrømpe, som starter under din højre fod, går op igennem din højre læg, højre baglår, højre side af din ryg, nakke og frem til din pande
Du kan se billedet af bindevævsbanen, ”Superficial Back line” herunder:
Når mine yoga-kursister får krampe i deres baglår, eks hvis de ligger på maven, og skal tage fat i fødder med begge hænder, masserer jeg dem altid i nakken og kraniekanten i samme side som krampen. De forbavses hver gang over at krampen i baglåret fortager sig, og de kan hvile i stillingen, som før var udfordrende. Jeg kan påvirke den forkrampede muskel ved at påvirke den bindevævsbane som den ligger i.
En anden øvelse, som jeg nyder at lave med mine kursister, når de klager over stiv ryg og lænd er, at bede dem om at folde forover med overkroppen som vist på billedet herunder. De skal lægge mærke til følelsen i ryggen og hvor langt ned fingrene kommer. Ofte kan hænder og fingre ikke nå længere end til knæ.
Jeg beder kursisterne rette sig op til stående stilling igen og efterfølgende massere begge fodsåler med en massagebold som vist på billedet herunder.
Bolden masseres godt omkring på fodsålen, ind i svangen, tryk lidt på hælen ad flere omgange og før den ud til tæerne, som kan trykke lidt om bolden. En glat bold kan også bruges. Derefter beder kursisterne folde sig forover igen og alle overraskes over den mere smidige ryg og hænder som kan nå længere mod gulv.
Massagen under foden hvor bindevævsbanen hæfter, har påvirket og smidiggjort muskler som ligger i bindevævsbanen på bagsiden af kroppen. Prøv det selv.
Både massagen i kraniekanten mod krampe i baglåret og sidstnævnte boldøvelse, som varmer ryggens muskler op, vidner om eksistensen af bindevævsbanerne, i dette tilfælde ”Superficial Back line” og det samarbejde og den indbyrdes påvirkning der eksisterer mellem musklerne og bindevævet i den pågældende bane.
Thomas Meyers har som sagt beskrevet 8 bindevævsbaner i vores krop. I denne artikel vil jeg begrænse mig til at beskrive føromtalte ”Superficial Back line” og ”Deep Front line” som ses på billedet herunder. De resterende 6 bindevævsbaner i din krop vil jeg løbende beskrive i TrailMagasinet, hvor du selvfølgelig få gode øvelser til din løbekrop med i beskrivelserne .
Deep Front line er interessant, ikke kun fordi den indeholder vores core og nærmest er et tredimensionelt indre rum af bindevæv som støtter og former vores organer men også fordi den indeholder vores 2 hoftebøjere i hhv. højre og venstre side, de 2 eneste muskler i vores krop, som forbinder over og underkrop. Hoftebøjerne bruger du når du løfter dit ben/dit knæ mod bryst under løb. Eller hvis du, liggende på ryggen på gulvet, med konen siddende på dine ben, løfter din overkrop op for at kysse hende på munden.
Hoftebøjerne
Hoftebøjer er efter min mening et for fattigt udtryk for denne fantastiske og meget spændende muskel, som er den dybeste muskel i menneskekroppen, den påvirker vores balance, vores smidighed, vores styrke, den hæfter på vores vejrtrækningsmuskel, på vores lændehvirvelsøjle, på indersiden af vores hofteskåle og hæfter videre ned i underkrop på indersiden af den øverste del af lårbenet. Jeg bruger derfor navnet Psoas i stedet for hoftebøjer. Psoas kan opdeles i 4 sammenhængede segmenter, her bruger jeg udtrykket Psoas som et udtryk for hele muskel”kæden”.
Psoas kaldes i Yogaens verden også for ”Sjælens muskel”, fordi den bliver påvirket af tristhed og stress. En trist foroverbøjet sammensunken overkrop vil forkorte psoas og belaste lænden(som kommer på overarbejde) og vejrtrækningsmusklen fortil under ribben bliver presset sammen og hæmmes i dens udfoldelse.
Stress påvirker vores åndedræt og da psoas hæfter på vores vejrtrækningsmuskel(diagfragma) er det indlysende, at stress påvirker psoas. Der ligger også en masse nervetråde langs psoas, som vil påvirke psoas når vores nervesystem er på overarbejde.
Jeg vil nu sluttelig beskrive en fantastisk yogastilling som strækker psoas ud og forbedrer dit løb.
Du vil kunne mærke fremgang fra gang til gang du laver den. Lav den på dage hvor du holder løbefri og kroppen er rolig, gerne om morgenen eller inden du går til ro.
Denne stilling arbejder også med din lyske som bliver hhv strækt og presset sammen, lymfeknuderne som sidder i din lyske bliver bearbejdet og frisk væske kan udskifte den gamle.
Stillingen ses på billederne herunder: lav den dynamisk med indånding på stræk fremad og udånding på retur til udgangsposition. Har du ømme knæ, så læg et tæppe under det støttende knæ.
Start-posistion og hér du har dine udåndinger
Stræk af Psoas, hér du har indåndinger når du laver øvelsen dynamisk. Også i denne position du hviler statisk.
Lav 10 ind -og udåndinger på hver side inden du hviler permanent i stillingen(statisk) og tager 6-8 vejrtrækninger til hver side. Når du hviler statisk i stillingen, så forestil dig visuelt strækket igennem hele din hoftebøjer fra inderst i din overkrop/på hvirvelsøjlen ned gennem bækkenskål til indersiden på din lårbensknogle. Prøv se om dine udåndinger kan bane vejen for at psoas giver slip i anspændthed. Undgå at overkroppen falder henover lår og knæ, tilstræb en rank holdning i ryg J
Har du mange smerter i psoas og den føles stiv, så start blidt op med færre gentagelser og færre vejrtrækninger i den hvilende position.
God fornøjelse!! J
Anne Birgitte er betaget af sammenhængen og samarbejdet mellem krop, sind og åndedræt og hun arbejder professionelt med det hver dag. Anne Birgitte er tidligere ultraløber, passioneret trailløber, Sundhedsvejleder og yoga -og MindfulnessLærer.
