Barkley marathon 2021 – bevæg dig 100 miles på 60 timer

af Kaare Meldgaard

Torsdag formiddag (dansk tid) blev det sagnomspundne Barkley marathon skudt i gang – Lavet af fantasten og legende Lazarus lake (hvis normale navn er Gary Cantrell), manden som også har lavet Big dog backyard ultra og andre specielle løb. Ideen kom til Laz efter at James Earl Ray (manden som slog Martin luther king ihjel)  i 1977 var stukket af fra det lokale fængsel Brushy mountain state penitentiary. Han formåede kun at bevæge sig 8 miles på 55 timer fra sin flugt. Laz tænkte, at han ville kunne have bevæget sig 100 miles i samme tidsrum.

Og her blev ideen til Barkley marathon født – bevæg dig 100 miles på 60 timer. Løbet foregår i loops af 20 miles, undervejs på hver loop skal man selv navigere og finde mellem 9 og 14 bøger gemt på ruten, hive den side ud af bogen svarende til ens startnummer… og efter hver loop aflevere siderne for at kunne begynde næste omgang.

 

Afviklet første gang i 1986 – Den første gennemfører i 1995

Løbet blev første gang afviklet i 1986 – og vi skal helt frem til 1995 før den første person gennemfører alle 5 omgange indenfor tidsfristen på de 60 timer. Det er så nok her den ”uindviede” spørger sig selv… 160 km på 60 timer… det lyder da sådan nogenlunde til at gøre ? … men når man ser på løbets karakteristik, meget kuperet område (man når typisk over 16.000 positive højdemeter eller mere) mudder, offtrail, masser af buskads, selv navigering, meget regnfuldt område … nattenavigering… så bliver det en kæmpe udfordring, selv for nogle af verdens bedste ultraløbere, at gennemføre. Læg dertil at Laz løbende revurdere og gør ruten sværere – den nye version af ruten har endnu ingen gennemført. I 2020 blev løbet ikke afholdt, i 2019 deltog nogle af det allebedste løbere til den slags løb, bl.a. Karel Sabbe, som nok for tiden er verdens bedste ultra, ultra løber – har vundet og løbet længste af alle i Big dog backyard ultra, har FKT på Pacific crest trail og Appalachian trail. Sabbe kom tæt på… men måtte til sidst bøje sig for ruten.

Løbet har med tiden fået en slags underground kult status, som via et par film er begyndt at række ud over ultraløbe sporten, den står som et monument for menneskelig udholdenhed, og ja vel også galskab… hvorfor gør vi det?

 

Hvordan tilmelder man sig?

Jo… man skal kende nogen… og så sende et ”motivationsbrev” ind hvorfor man mener man skal have lov til at tage del i lidelserne – bliver man godtaget får man et kondolence brev som svar.

 

Hvad koster det?

1.60 dollars

 

Obligatorisk grej?

Medbring en nummerplade fra din hjemstat eller land

 

Hvordan starter løbet?

Laz blæser i en konkylie 1 timer før starten går, selve starten går ved at han tænder sin cigaret

 

Hvis/når man udgår?

Man melder sin ”tap out” og der spilles en afskeds fanfare med horn

 

Et par af dette års deltagere

Til årets løb deltager blandt andet : Greg Armstrong, Luke Nelson, Jamil Coury, Courtney Dauwalter, Maggie Guterl, Andy Pearson og Jared Campbell (som har gennemført 3 gange).

Det er i 2021 kun amerikanere, grundet Corona pandemien, men et ret stærkt felt, med flere muligheder for at ”den nye” rute bliver besejret… hvad er chancerne for det? Personligt så måske 20% … chancerne generelt for at gennemføre er aldrig store – og det er langt fra hvert år, vi ser gennemførende, og med den nye, hårdere rute, så kræver det en af verdens bedste ultraløbere, har en super god 2,5 dage, maven skal fungere, kortlæsning og navigering skal fungere, og vejret skal ikke være alt for dårligt…

Følg løbet her 

Det er meget sparsomt hvor man kan følge løbet, endnu en del af mystikken, Keith Dunn er mig bekendt den eneste, ud over lidt opdateringer på diverse af deltagernes facebook og lignende, som ”dækker” løbet https://mobile.twitter.com/keithdunn

 

Lidt andre artikler om Barkley Marathon 2021

Canadian Running Magazine

Running Magazine

 

Links til gode youtube videoer:

Karel Sabbe: https://www.youtube.com/watch?v=Jt3XPQFLOF8&t=1s

 

Nicky Spinks: https://www.youtube.com/watch?v=dJAW8STfiko

 

Gary Robins: https://www.youtube.com/watch?v=NDZdsqbcGTU

 

Jamil Coury: https://www.youtube.com/watch?v=dRpEE-82bWc

 

Historien om Barkley: https://www.youtube.com/watch?v=n-V8x0hQXA4