Fredag aften kl 23.50…..alarmen går…..er du sikker på, at du vil det her 24 timers etapeløb venter forude

Det er natten mellem fredag og lørdag og min wake up call på uret har ringet. Jeg skal op og løbe 24 timers online løb. Der skal løbes i alt 8 etaper af enten 5 km eller 12,5 km. Læs om konceptet nedenfor

Da uret ringer strejfer tanken mig et øjeblik, gider du det her? Er det ikke nemmere bare, at blive i sengen det er week-end det er fredag og dagen kryber stille mod lørdag. Tanken strejfer mig kun for tøjet er lagt frem, og jeg har set frem til denne lille challenge. I alt 40 km fordelt på 24 timer. En udfordring af en anderledes karakter fordi kroppen ikke får rigtig hvile. Du har hvis du løber 5 km ca 2 ½ times hvile mellem hvert pas. Det er ikke helt nok til at kroppen når at restituere, og det vil med garanti kunne mærkes lidt op af dagen.

 

Den første etape – hård på sin egen måde

Ud af senge ud af døren klokken er mørk nat. Den første kilometer skal overstås, den næste kilometer er bedre, og så er vi i gang. Det er næsten en mediterende fornemmelse, at løbe denne nat, hvor månen skænker en flot og behageligt lys på denne næsten frostklare nat. Uret bipper det betyder, at den 3 kilometer er tilbagelagt, snart er den 4, kilometer ædt og jeg kan ane den 5 kilometer – første etape er tilbagelagt klokken er 00.40 og det er blevet lørdag.

Det er næsten en mediterende fornemmelse, at løbe denne nat, hvor månen skænker en flot og behageligt lys på denne næsten frostklare nat.

Etape 2 – 03.00 fra 5 til 10 km

Der var ikke så langt fra etape 1 til etape 2, jeg havde tilrettelagt det således, at der bare var 1 ½ time imellem de to pas. Men at begive sig ud af sin dør kl 3.02 om natten, det er underligt. Gode ben nu vidste de, hvad det handlede om. Uret bippede hurtigt 5 gange denne kolde stjerneklare nat – der bliver tænkt lidt, tankerne vandrer i denne trivielle ensomhed. Vanvittigt afstressende.

Det er sjovt at opleve Facebook gruppen, når man kommer retur på dette sene tidspunkt. Det bugner med opslag – og der er ”liv derude”

 

Etape 3 – 06.30 fra 10 til 15 km

Jeg var gået i seng mellem anden og tredje etape. Det var lidt sværere at komme i gang efter et par timers søvn, men piloten bliver sat på cruise control. Tempoet er lidt mere behersket, men man begynder at ane noget morgengry, og på den måde, har vi snart bevæget os igennem en nat. Tankerne går på, at næste gang der skal løbes er i dagslys – ja det er små ting, der kan glæde.

 

Etape 4 – 9.00 på vej mod 20 km

Denne etape lå tæt på afslutningen af 3. etape. Jeg begynder at mærke en akummulerende træthed inden jeg løber, men nu er det lyst, byen er delvist vågnet, og det giver fornyet energi. Også tanken om, at nu er man ved at være halvvejs. Der indtages denne morgen en lidt speciel morgenmad – pasta med sovs kl ca 9.45 om morgenen

 

Morgenmad

Når du kl 9.45 en lørdag morgen allerede har lagt 4 træningspas bag dig, så er du bare sulten på en anden måde. Så er det ikke bare et stykke ristet franskbrød du har lyst til – Når du samtidig ved, at der ligger endnu 4 etaper og mindst 20 km foran dig, så skal der indtages energi og kaffe

Etape 5 fra 20 til 25 km

Det er bare nemmere at løbe i dagslys, hvor der er andre på gaden. Det er nu, at man kan begynde at tælle ned. Nu er over halvdelen af etaperne løbet. For mig er det meget tydeligt, at den bedste restitution er den aktive restitution. Altså den hvor du bevæger dig rundt, hvis først jeg kommer til at lægge mig ned, så er det hårdt at komme igang påny – Jeg har nu løbet den samme distance 5 gange. Hver gang får jeg øje på noget nyt. Nu er der 3 etaper tilbage. 

 

Etape 6 fra 25-30 km

Sidste etape mens det fortsat er lyst. Denne 6. runde er henlagt til Amager Fælled. På den måde kan challengen få en ekstra dimension, man kan løbe og op+leve forskellige steder. Fortsat relativt friske ben, men den første kilometer bliver lige brugt på at få gang i maskineriet. Det er vel også ok, at være lidt begyndende træt – på vej mod 30. Nu kan man se en ende på det. Hvis du et øjeblik føler dig en smule ensom, så kigger du bare forbi Facebook gruppen – der er liv og opslag. Der kæmpes rundt omkring.

 

Etape 7 fra 30 til 35 km

Det er atter blevet mørkt. Det er sjovt, at du for 7 gang skal mobilisere kræfter til endnu en rundstrækning. Det giver en mentalt overskud, at kende den runde der løber på, hvor du ved nøjagtig, hvor kilometer markeringerne befinder sig. Denne 7. etape bliver den hidtil hurtigeste for mig. Det har fungeret fint med indtag af mad og væske  løbet af dagen. Der er ikke blevet spist så  meget, og det som er indtaget, har været relativt let.

Startnummer

Efter hver runde sætter du et lille badge på dit startnummer så du hele tiden kan se den progression der er i løbet – meget visuelt stærkt. Ikke mindst hvis du oploader billeder

 

8. Etape – Fra 35-40 km

Det var næsten vemodigt at skulle løbe sidste runde – det har været sjovt og hårdt. Og man kan trykke 40+ ind på dagens træningsmængde. Det blev på alle måder en spændende oplevelse, som jeg nok vil kaste mig over igen. Det er god træning, og det er sjovt at dele det med andre på den måde, at du hele dagen følger med i de samme udfordringer andet steds. Det er også sjovt at løbe på de skæve tidspunkter der løbes. Du skal flytte din søvn, og du kan denne dag ikke få den lange fyldige søvn. Det kunne jeg mærke da jeg sluttede lørdag aften.

Mens vi har kæmpet med at løbe 8 x 5 km er der andre der har kæmpet med at løbe 8 x 12,5 km. Det har været en udfordring af en helt anden karakter.

 

Lidt om Konceptet

24timers online running er et relativt enkelt koncept. Du skal løbe 8 etaper af 5 km eller af 12,5 km. Du bestemmer selv, hvor der skal løbes, om det skal være den samme rute som gentages eller om du vil variere etaperne. Deltagerne starter på bestemte klokkeslæt. Den første etape starter kl 00.00 (midnat), herefter løber man med tre timers interval, det vil sige kl 03.00 og herefter kl 06.00 osv. Som jeg kan forstå på reglerne så kan du udsætte dit starttidspunkt med op til en time.

24timers online running handler ikke kun om løb, men også om det som ligger imellem de 8 etaperne, hvordan får du sover, hvordan med spisning. Hele dagen bliver tilrettelagt i forhold til denne lille udfordring. Og du er hvordan du end håndterer det træt, når du har løbet den sidste distance – for nok er det bare korte distancer, men kroppen når ikke for alvor at restituere. Hvad angår de som løber 12,5 km så er pauserne endnu kortere, og belastningen endnu større.

Det er Coast2coast der står for denne challenge

Du kan følge Facebook begivenheden her

 

Følg Trailmagasinet