100 km rundt om Furesøen

Lørdag morgen – man løber da lige en 100 kilometer tur. For at turen ikke skal føles for lang bliver det til en rundstrækning af 25 km, så kender løberen ligesom også ruten. Det er den hidtil længste tur Marcelo har været ude på – det længste hidtil er 80 km Julsø rundt

Løb med rundt om Furesøen lørdag, og hjælp Marcelo på vej – se tidspunkter nedenfor

Marcelo Zagal havde oprindelig tilmeldt sig løbet Tjørnarperen. Det blev som følge af COVID-19 restriktioner udsat. Men når nu man har forberedt, trænet osv. Og dette løb er en del af vejen mod noget større og noget andet så er det ”bare træls” at skulle ændre eller slå op i banen.

 

Hvad gør man så

Så tegner man sin egen rute, man udser sig et tidspunkt der passer godt. Måske er det varmt, måske er det koldt, måske regner det – Vejret ingen hindring bare en anden udfordring.

Marcelo Zagal har tegnet en rute omkring Furesøen. Et meget yndet sted at løbe, og skulle man forestille sig, at der ikke var nogen som løb med på de 4 runder som Marcelo skal gennemløbe, så vil han med garanti møde andre løbere og vandrere. Så nok alene i udfordringen, men ikke alene på settet.

Ruten rundt om Furesø

Ruten rundt om Furesøen er et yndet sted at vandre og løbe – her er mange smukke steder, små kroge, flotte udsigtspunkter, alsidigt terræn

Raceplan

Projekter af denne karakter er taknemmelige at udføre på papir, og ud fra en alt andet lige betragtning er dette planen. Marcelo lægger ud i et tempo på 6.30 min/km, og har afsat 20 min i depot til tøjskifte indtagelse af energi og andet. Hvis du har prøvet at løbe langt kan du nikke genkendende til, at det med at indtage mad, det kan være en udfordring.

8:00 // start – Pace 6:30 

Depot 10 min 

10:55 // andet loop – pace 6:30 

Depot 20 min  // tøjskift + mad

14:00 // tredje loop – pace 7:00 

Depot 10 min 

17:00 // fjerde loop – pace 7:00+ – jeg skal bare i mål 

Marcelo fortæller, at han har nogen til at løbe med rundt på etape 2,3 og 4 – men mangler lidt selskab til den første etape som er kl 8.00 – noget for dig ?

Bilen fungerer som depot

Marcelo´s bil fungerer som depot, og der er vist nok lidt hjælp undervejs. Men uanset hvor meget hjælp du får undervejs, uanset hvor meget selskab du får. Så ændrer det ikke på, at der skal løbes 100 km. Det er langt og hårdt. Det er ikke kun hårdt for benene, det er også mentalt hårdt, og Marcello skal nok mere end en gang undervejs overbevise sig selv om, at dette er en god ide, og derfor fortsætter jeg.

Du er naturligvis velkommen til at løbe med rundt på en rundstrækning eller bare en ½ rundstrækning, hvis det passer bedre. Du kan også møde Marcelo i depotet.

Du finder bilen ved Furesøbadet i Farum – se nålen på rutekortet ovenfor.

 

Flere artikler til Trailmagasinet

Artiklen bringes i samarbejde med Løberejser